Mere landbrug – mindre natur

Landbruget har i dag ansvar for driften af to tredjedele af Danmarks areal. Vi har langt mindre natur end tidligere, for gennem de seneste hundrede år er store naturarealer omskabt til dyrkningsjord gennem landindvinding, dræning og rørlægning.

Værdifulde natur- typer og dyre- og plantearter er nu truede eller forsvundet. Kunstgødning, sprøjtemidler og industrialisering af husdyrproduktionen har gjort det muligt at øge produktionen markant. Men dermed har man også øget problemerne med forurening og tab af næringsstoffer til det omgivende miljø.

Mange typer miljøbelastning

Næringsstofbelastningen har ført til iltsvind og fiskedød, både i de indre danske farvande, søer og vandløb og i store marine områder som Østersøen, mens pesticidrester forurener fødevarer og grundvand. Desuden tegner landbruget sig for 17 pct. af Danmarks udledning af drivhusgasser – næsten ligeså meget som transportsektoren.

Samtidig presser globale udfordringer sig på. Verdens befolkning ventes at vokse fra syv til ni milliarder frem mod 2050, og det stiller store krav til den globale fødevareforsyning. Sult og fattigdom er på dagsordenen visse steder i verden – overvægt og sukkersyge andre steder.

Grænseoverskridende problemer – og løsninger

Problemerne med landbrugets belastning af miljø og natur er både alvorlige og grænseoverskridende. En løsning på problemerne fordrer fælles, overstatslige politikker og aftaler, og derfor er der i høj grad brug for EU-regulering. Men da der også er store forskelle mellem de forskellige lande og regioner i EU, er der brug for differentierede og målrettede indsatsmål og politikker. Forskellene mellem landene udgør samtidig alvorlige barrierer i forhold til at skabe en effektiv fælles landbrugspolitik.

Historisk forandringsproces

EU’s fælles landbrugspolitik har forandret sig mange gange, siden den første gang blev formuleret i 1962. I efterkrigstiden blev der fokuseret på fødevareforsyning og lave fødevarepriser. Politikken førte landbruget over i den anden grøft med overproduktion af landbrugsvarer.

De svulmende landbrugsbudgetter blev mødt med krav om nedskæringer og større samfundsmæssig legitimitet. Natur, biodiversitet, miljø og klima blev nye emner i landbrugspolitikken, og siden 80’erne er kravene til disse ”offentlige goder” kommet til at fylde mere og mere i landbrugspolitikken, og sådan vil det også være fremover.