På en række områder formår REACH ikke at beskytte de europæiske borgere og miljøet imod skadelige effekter fra de kemikalier, som er tilladt på markedet. Det er der brug for at rette op på.

Hormonforstyrrende stoffer:

REACH bør ændres, så de hormonforstyrrende bliver sidestillet med kræftfremkaldende stoffer. På den måde vil de blive forbudt, med mindre producenter og importører kan bevise, at de bliver anvendt i en mængde, som ikke er skadelig, eller at de anvendes i et lukket system og er tilstrækkeligt kontrolleret.

Kommissionen bør snarest følge anbefalingerne i Parlamentets resolution fra marts 2013 og tage initiativ til lovændringer, som sikrer præcise kriterier for, hvornår et stof er hormonforstyrrende. De hormonforstyrrende stoffer skal klassificeres som sundhedsskadelige uden nedre grænse for effekt, og der bør indføres nye stramme regler for stofferne i alle relevante direktiver.

Cocktaileffekter
Kemikalielovgivningen i EU skal tage højde for effekten af kemikalier i blandinger, herunder at effekten kan være anderledes end summen af kemikaliernes virkning hver for sig. Med tusindvis af kemikalier på markedet er det umuligt at undersøge alle kombinationer, men der findes anerkendte beregningsmodeller, som kan bruges til at give en kvalificeret vurdering. Derfor er der nu brug for politiske initiativer, som kan sikre, at al kemikalielovgivning – herunder bl.a. REACH – kommer til at omfatte cocktaileffekterne.

Nanomaterialer
Kemikalielovgivningen skal have en klar definition af nanomaterialer. Lige nu er formuleringen så bred, at producenterne i praksis selv kan vælge, om de vil følge de særlige regler, herunder registreringsproceduren, når de fremstiller eller importerer produkter med nanomaterialer. Det betyder, at REACH i realiteten ikke kan bruges til regulering af disse stoffer, og det bør der rettes op på.

Desuden er der i dag ingen registreringspligt for stoffer, som produceres eller importeres i mindre mængde end 1 ton pr. år pr. producent/importør. Det er problematisk, da mange nanomaterialer, på grund af deres meget lille størrelse, kun anvendes i meget små mængder. Problemet kan løses ved at ændre teksten i selve REACH eller ved at udvikle en sidestillet lovgivning, der fastlægger, hvordan REACH-værktøjer og -krav skal anvendes på nanomaterialer.

Miljømærker og forbrugeradfærd
Den enkelte forbruger kan undgå en del af de problematiske stoffer i hverdagen ved at vælge produkter med de officielle miljømærker, som f.eks. Svanen eller EU-Blomsten.

Samtidig er det vigtigt at sørge for et godt indeklima, da indeluft og støv indeholder mange kemikalier, som er frigivet fra vores hverdagsprodukter. Endelig skal man huske at aflevere sit affald i de rigtige fraktioner. F.eks. skal batterier og lavenergipærer, der kan indeholde miljøskadelige tungemetaller, sorteres som farligt affald.