Cirka 80 pct. af et produkts samlede miljøbelastning bliver fastlagt i designfasen, og derfor har EU vedtaget lovgivning om energimærkning og om eco-design, som stiller krav til energiforbrugende produkter. Denne lovgivning har allerede leveret betydelige resultater.
Ecodesign-reglerne sætter minimumskrav til produkternes miljøbelastning og fjerner dermed de energi- og miljømæssigt ringeste produkter fra markedet, så forbrugerne aldrig ser dem på hylderne. Der er ecodesign-regler for pumper, lyskilder, ovne, køleskabe, frysere, værktøjsmaskiner og meget andet.
Download Det Økologisker Råds hæfte om Eco-design her
SE FILMEN OM FAMILIEN STRØM OG FORSTÅ ECODESIGN
Energimærkning
Energimærkning giver forbrugerne mulighed for nemt at sammenligne produkter og vælge de mest energivenlige. Det fremmer moti-vationen for produktudvikling. Alle energiforbrugende produkter skal mærkes med A-G-mærkning, hvor de bedste ligger i klassen A+++.
Mærkningen har i praksis stor indfly-delse på forbrugernes valg af hårde hvidevarer og andre energiforbrugende apparater. Forbrugeren sparer penge ved at købe energieffektive produkter, og miljøet bliver sparet for CO2-udledning.