EU står over for en kæmpe udfordring i de kommende årtier. Frem mod 2050 skal energien udnyttes meget mere effektivt end i dag, og energiforsyningen omlægges fra de fossile brændsler kul, olie og naturgas til vedvarende energi.

Det er der enighed om i EU, om end der er meget forskellige holdninger til ambitionsniveauet. Den store omstilling af energiforsyningen skal ske af hensyn til klimaet, samfundsøkonomien og forsyningssikkerheden på langt sigt.

Dystre prognoser fra IPCC

I sin klimarapport fra 2013 fastslår FN’s klimapanel, IPCC, at den globale opvarmning med 95 procent sikkerhed er menneskeskabt. Klimaforandringerne skyldes først og fremmest et stigende indhold af drivhusgasser i atmosfæren, ikke mindst CO2, som stammer fra afbrænding af fossile brændsler.

IPCC forudser, at det vil blive mellem 0,3 og 4,8 grader varmere i gennemsnit på kloden allerede i dette århundrede, og at verdenshavene vil stige med mellem 26 og 82 centimeter frem mod år 21001. Det står desværre klart, at hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter med at stige, er det overvejende sandsynligt, at temperatur- og havvandsstigningen kommer til at ligge i den høje ende af IPCC’s forudsigelser.

For at undgå de værste scenarier er det nødvendigt at handle og handle hurtigt. I 2007 vedtog EU’s stats- og regeringsledere, at EU skal bidrage til, at den globale opvarmning ikke overstiger to grader, og det skal ske ved at skære 80-95 pct. af CO2-udledningen frem mod 2050. For at nå det ambitiøse mål, bliver det nødvendigt at gøre næsten hele energiforsyningen 100 pct. CO2neutral – ellers vil der ikke være mulighed for husdyrproduktion, som også belaster klimaet især med de meget aggressive drivhusgasser metan og lattergas.

Langsigtede mål i EU

EU har også opstillet delmål for 2020, hvor udledningen af CO2 skal være 20 pct. lavere end i 2005, andelen af vedvarende energi skal være 20 pct. højere, og effektiviteten skal være øget med 20 pct. Men CO2-reduktionsmålet på 20 pct. er desværre ikke tilstrækkeligt til at overholde de 2 grader. Fremskrivninger viser desuden, at reduktionsmålet for CO2 vil være mere end opfyldt i 2020 på grund af øget indsats for energieffektivisering, mere vedvarende energi og økonomiske recession.

Det Økologiske Råd opfordrer derfor EU’s stats- og regeringschefer til at sætte barren højt, når de i løbet af 2014 skal opstille nye delmål for 2030. Det er vigtigt, at målene bliver ambitiøse, og at de direktiver og andre lovtekster, som i de kommende år skal gøre det muligt at nå dem, kommer til at indeholde effektive virkemidler og bindende krav.