Energisektorens planlægnings- og investeringshorisont er lang, og derfor er det uholdbart, at der ikke allerede nu er fastlagt en klar og mere ambitiøs energipolitik i EU efter 2020. Det er vigtigt hurtigt at få opstillet mål for 2030, så investorerne får sikkerhed for, at der også er efterspørgsel på deres investeringer i videreudvikling af vedvarende energi, energieffektivisering og infrastruktur efter 2020.
Målsætninger for EU i 2030
Det er afgørende, at EU hurtigt opstiller ambitiøse men også realistiske mål. Det Økologiske Råd anbefaler:
• Bindende mål for energieffektivisering på 40 pct.
• Bindende mål for andelen af vedvarende energi på 45 pct.
• Bindende CO2-reduktionsmål på mindst 55 pct. på ”hjemmebane.”
Herudover bør det besluttes at udbygge energiinfrastrukturen mellem EU-landene, således at man binder energimarkederne bedre sammen og muliggør større eksport og import af de svingende mængder vedvarende energi fra f.eks. vindmøller. Desuden bør EU sikre, at medlemslandene implementerer energieffektiviseringsdirektivet på en ligeså ambitiøs, effektiv og administrativt simpel måde som i den danske energisparemodel.
Bioenergi
Der skal udformes fælleseuropæiske bæredygtighedskriterier for fast biobrændsel. Mens vi venter på dem, bør Danmark ligesom Holland,
Belgien og Storbritannien indføre nationale kriterier. Biomassen skal bruges, hvor den giver størst mulig CO2-reduktion, og kun hvor der ikke er andre vedvarende alternativer. Biomasse til el og varme skal betragtes som et overgangs-brændsel, som på kort sigt skal erstatte kul på kraftvarmeværkerne.
Biomasse til erstatning af kul skal reducere CO2-udledningen med minimum 70 pct. i forhold til kul for at være acceptabel. Netto-reduktionen skal være realiseret indenfor 20 år, vurderet på skovsystemet, hvis der er tale om træ eller træpiller.
Kvotehandel og statsstøtte
CO2-kvotehandelssystemet skal reformeres, så en væsentlig del af kvoterne bliver taget ud frem mod 2020 for at sikre en tilstrækkelig høj pris på udledningen, som vil gøre energieffektivisering og omlægning til vedvarende energi mere rentabel.
Hvis ikke der kan opnås enighed i EU om et velfungerende og ambitiøst kvotehandelssystem, bliver det så meget desto mere vigtigt med ambitiøse mål for vedvarende energi og energieffektivisering frem mod 2030. Det skal suppleres med et forbud mod nye kulkraftværker eller meget skrappe krav til kraftværkernes CO2-udledning. Reform af EU-landenes støttesystemer til vedvarende energi er på tegnebrættet.
Reformen skal sikre en udvidet og omkostningseffektiv udbygning med vedvarende energi. Der skal tages en endelig beslutning om at udfase støtten til fossil energi og atomenergi inden henholdsvis 2018 og 2020. De europæiske investerings- og udviklingsbanker skal desuden afvise at yde lån til ny energiproduktion baseret på kul og atomkraft.