EU & miljøet giver overblik over miljøaspekterne af EU-lovgivningen inden for landbrug, kemikalier, luftkvalitet, trafik samt energi og klima.
EU & Miljøet giver et overordnede overblik, mens fire specialhæfter går i dybden med hvert af områderne. Alle hæfterne kan downloades her fra siden
Miljøpolitik i EU
En meget stor del af dansk miljøpolitik bliver besluttet i EU, men samtidig er det gennem årene også lykkedes Danmark at få en betydelig indflydelse på miljøpolitikken – også større, end man skulle
forvente ud fra landets størrelse.
Miljøorganisationerne i Danmark som i de øvrige medlemslande retter en stor del af deres arbejde mod EU’s institutioner, netop fordi det i høj gad er her, de vigtige beslutninger bliver truffet. Der kan også gøres meget på nationalt plan i f.eks. Danmark, men mange miljøproblemer er grænseoverskridende, og det er desuden svært at vedtage krav i Danmark, hvis de retter sig mod f.eks. importerede varer. Når EU derimod beslutter at stille bestemte krav til importerede kemikalier, bliver det taget alvorligt i Kina og i mange andre af de store producentlande.
EU-beslutninger kan påvirkes
Mange opfatter EU som en lukket mastodont, som almindelige borgere ikke kan påvirke. Men hvis vi arbejder sammen, som miljøorganisationerne gør på europæisk plan, er det faktisk
muligt at påvirke beslutningerne. Ganske vist har industrien en stor stab af lobbyister, men mange medlemmer af EU-parlamentet er også
interesserede i at få en modvægt til netop industriens lobbyister.
EU’s miljø- og energipolitik var ret svag frem til slutningen af 1980’erne. Indtil da var f.eks. USA og Japan på flere felter mere progressive end EU. Men så skiftede billedet. EU’s traktat blev ændret i flere omgange, og hver gang fik EU-parlamentet større indflydelse. Samtidig var Parlamentet i 90’erne og starten af 0’erne
præget af flertal, som var relativt optaget af miljø og bæredygtighed, og som ønskede at markere sig over for Ministerrådet – det er
netop de to instanser, som skal blive enige om lovgivning.
Det nytter at stemme ved EU-valg
Efter valgene i 2004 og 2009 er flertallet i Parlamentet dog skiftet, og man kan ikke længere blot regne med, at Parlamentet trækker EU-lovgivning i en grønnere retning. Men Parlamentet er stadig tættere på borgerne og dermed lettere at påvirke end Kommissionen
og Ministerrådet.
Udviklingen viser, at det er vigtigt at stemme til valgene til EU-parlamentet – og afkræve kandidaterne svar om deres holdninger til klima og miljø.